A principio huius belli, timui ne c

A principio huius belli, timui ne condicio pacis exstingueret libertatis studia. Dulce enim etiam nomen est pacis, res uero ipsa et iucunda et utilis. At ego, qui semper pacis auctor fui, ego oro uos ut accipiatis sine offensione quod dicturus sum. Ego, pacis semper laudator, semper auctor, pacem cum M. Antonio esse nolo. Cur igitur pacem nolo ? Quia turpis est, quia periculosa, quia esse non potest. Itaque peto a uobis ut mea uerba audiatis.
Virtutem retinete, ciues, quam uobis maiores uestri reliquerunt : omnia alia falsa, incerta sunt. Hac uirtute maiores uestri totam Italiam uicerunt, deinde Carthaginem et potentissimos reges. Populum Romanum dei immortales omnibus gentibus imperare uoluerunt. Omnes nationes seruitutem ferre possunt, nostra ciuitas non potest. Opto igitur ut tales sitis quales uos esse debetis.

Résultats (Danois) 1:

Fra begyndelsen af denne krig, var jeg bange for, at den frihed, af fredsstudier at slukke. For meget fredens navn, som dog hun og hendes behagelige og nyttige ting. Men jeg, som altid havde været en rådgiver med fred, jeg beder dig, at jeg er, hvad jeg kommer til at tage uden handling. Jeg, som altid har været panegyrist, altid forfatteren, har vi fred med Marcus Antonius. Hvorfor ikke ønsker fred? Fordi det er beskæmmende, fordi det er farligt, fordi det ikke kan ses. Og så, jeg beder dig, efter som du hører mine ord.
Den effekt af hurtige, borgerne havde, da jeg forlod vores forfædre: alle de andre er falske, er usikre. Effekten af vores forfædre har fået overhånd i dette hele Italien, og derefter til Carthage, og de ​​mest magtfulde konger. Herregud, befolkningen i den romerske herredømme over alle nationerne, de ville. Alle nationer kan udholde slaveri, kan vores by ikke være. Jeg håber derfor, at du er hvad du burde være.